Det danske folk motionerer generelt en del, og mange er aktive som en naturlig del af deres hverdag. Dette harmonerer ikke altid med at bære smykker, som kan være generende for udførelsen af bevægelserne, men som også kan blive beskadiget.
Dog er flere smykker så betydningsfulde, at de er på hver eneste dag, men her er det vigtigt at tage dem af inden man begynder at dyrke motion. Lad dem blive i bilen inden du går ind i fitnesscenteret eller lad dem blive hjemme inden løbeturen.
En enkelt forglemmelse sker der højest sandsynligt ikke noget ved, men først når uheldet er ude opdager man, hvor meget man værdsætter og elsker de særlige smykker. Når først skaden er sket kan det være for sent at redde de unikke smykker, og derfor kan det betale sig at tænke en ekstra gang på værdierne inden man suser afsted på sin løbetur.
Selv ejendele af høj kvalitet kan få store skrammer
Den største fare for at beskadige sine smykker udsættes man for ved motion. De hurtige bevægelser og kontakten med gruppe materialer, sved og vand er ikke godt for både fine og grove smykker. Stød og slag kan sætte sig i smykket som hakker eller ridser. Klorvand kan reagere kemisk med metaller, få farven til at ændre sig, plette guld eller svække fatninger.
Arveguldet, vielsesringen og de særlige øreringe kan ved få uheld komme til at se anderledes ud, og muligvis miste deres form, farve og værdi. Ved den rette smykkepleje kan smykkernes levetid forlænges betydeligt. Lær mere om den korrekte smykkepleje her, hvor der er beskrivelser for det enkelte materiale mv.
De fleste smykker kræver et vist vedligehold, hvis man ønsker at bibeholde det samme udtryk, som da det var nyt. Selvfølgelig vil der opstå patina, men den charme forsvinder ikke ved at passe godt på sine smykker.
Det kan gøres ved at rense dem jævnligt i dertilhørende produkter. Derudover kan opbevaringen af smykkerne også ske under skånsomme forhold, så de ikke bliver skrammet, hvis de ligger løst i en skuffe eller lignende.
Pas på dine ejendele, og de vil holde livet ud
Hvis du ønsker at beholde dine smykker i hel tilstand hele livet, er det værd at passe lidt ekstra på dem. Heldigvis er kvaliteten på de fineste smykker så høj, at hvis man er varsom med dem, så holder de for evigt.
Så kan de ikke blot nydes i din egen levetid, men kan arves af børn og børnebørn, som vil tillægge dem endnu større værdi end du selv gjorde. Smykkerne kan blive som evige minder.
Smykker er til for at blive, og med den rette pleje og omsorg kan de forblive smukke.