Har du fået røde knopper på armene? Undrer du dig over, hvad det kan være? Først og fremmest kan det være en del forskellige ting. Hvis du er generet af dem, så tag til din læge for at finde ud af, hvad det er.
Du kan få røde knopper af mange årsager. Din hud er hårdfør, men den kan ikke holde til alt. Så nogle gange får huden røde knopper, fordi den reagerer på et eller andet.
Har du fået røde knopper, så er det muligt, at det er af en af følgende tre årsager.
Fnat
Du vil få røde knopper, hvis du har fået fnat. Fnat er en lille mide, der lever i huden. Du kan ikke mærke miden, men din hud vil reagere på de affaldsstoffer, den efterlader.
Ikke alle kender til fnat, og du har muligvis aldrig hørt om miden før. Det er godt at undre sig og tænke: Hvordan ser fnat ud? Hvis du ved det, kan du nemlig nemmere opdage et angreb. Du kan nemmere se, om dine røde knopper skyldes fnat, eller om det er noget andet. Viden er altid godt at have.
Keratosis Pilaris
Det lyder som noget frygteligt farligt, men keratosis pilaris er bare røde knopper på armene og benene. De kan ligne bumser, men det er de ikke. De er ansamlinger af protein i dine hårrødder. De kommer, fordi din krop laver for meget keratin, et protein i huden.
Der er en ganske simpel behandling for denne lidelse. Du kan også bruge den forebyggende. Det er fugtighedscreme. Smør dine arme ind i en god fugtighedscreme, og det vil hjælpe på dine røde knopper.
Varmeknopper
Er det hverken fnat eller ophobning af keratin, du lider af, kan det være varmeknopper. Varmeknopper kan se forskellige ud, men de kan blandt andet være røde.
Knopperne opstår, som navnet antyder, i forbindelse med varme. Når man sveder og sveden ikke kan komme helt ud, fordi svedkirtlen er blokeret. Sveden fanges under huden og giver knopper.
Varmeknopper er mest almindeligt hos små børn, hvis hud ikke er færdigudviklet endnu. Du kan dog også få dem som voksen. Hvis du sveder meget, hvis det er varmt og fugtigt og du har tætsiddende tøj på.
Varmeknopper kan være ganske harmløse, og de kan forsvinde af sig selv, når du bliver kølet ned. Har du røde knopper på armene, behøver du altså ikke straks at tænke, at du har fået fnat.